torsdag den 4. oktober 2012

ulighed


Fattigdom er det ”nye”

Fattigdommen raser rundt om i verden. 333.000 betegnes som fattige i Danmark i 2010. Finanskrisen kradser, en lille del af befolkningen bliver rigere mens de fleste bliver fattigere. Den stigende fattigdom øger uligheden. Undersøgelser viser at uligheden i Danmark er gået fra at være den mindste i Vesteuropa i 2001 til en ottendeplads i 2010. Denne måling blev foretaget ud fra Gini - koefficienten i de enkelte lande. Det bliver brugt til at måle uligheden i de enkelte lande. Hvis Gini – koefficienten er 100 betyder det at hele indkomsten er koncentreret hos en enkelt person og hvis den er 0 betyder det at alle har den samme indkomstniveau. I Danmark gik den fra 22 ,2 til 29,9 i perioden 2001 til 2010.
Undersøgelser siger at uligheden er steget. Danmark haft den største stigning i uligheden i perioden 2001-2010 blandt de vesteuropæiske lande.
Uligheden ses primært mellem de store byer som hovedstadsområdet og Århus hvorimod byer som Langeland og Morsø samt resten af udkants Danmark er de fattigste. Den primære årsag til den skæve fordeling ligger i at de rigeste samler sig rundt om de store byer. Der blev i foråret givet store skattelettelser til de rigeste, oven i det er det meste af det der gik tabt under finanskrisens udbrud i 2008 er blevet genvundet. I efteråret 2011 kom finansministeriet med en opgørelse der viser at der er kommet 50% flere fattige, ud fra den grænse man ofte benytter som fattigdomsgrænse. Kort tid efter kom skattelettelserne til de rigeste.  Er det fair? Kan det virkelig være rigtigt, at der i en velfærdsstat som i Danmark er så stor forskel på rig og fattig? En stor del af skylden kan placeres på regeringen. Der er blevet ført en skæv fordelings politik hvor de rige er blevet til godset. Det er så gået ud over de fattige. Der er gentagne gange blevet givet skattelettelser til rigeste og blevet reduceret i ydelserne til familierne. Det kan ikke være rigtigt at det er børnefamilierne som skal betale prisen gang på gang. Problemet bliver ikke løst før der bliver ført en politik der tilgodeser familierne lagt mere frem for de rigeste. Vi må alle være med til at tage noget af det tunge arbejde i at opretholde en velfærdsstat af vore kaliber. Vi bør alle have de samme vilkår. Det hjælper ingen at vi bliver ved med at tilgodese de rigeste.

mick og maja 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar