Da Nora gik
Anne Kathrine Nørregaard
Det er en smuk frostklar vintermorgen,
med en klar og blå himmel. Morgensolens stråler begynder at komme frem og
sneen, som ligger helt uberørt hen glimter helt magisk i lyset. Solens stråler,
bevæger sig listende ind gennem vinduet, ind i den ellers så nydelige og
hyggelige stue. Det hele ser så idyllisk ud. En dør står på klem ind til
kontoret. Der er mørkt og kun et enkelt stearinlys lyser op. Papirerne ligger i
store stakke rundt omkring. Reolerne er støvet og bøgerne ser ikke ud til at have
været brugt længe. Thorvald sidder der i sin stol, ældet med årenes løb. Han
ser gammel og slidt ud. De ellers så klare øjne har store poser under øjnene og
viser trætheden selv. Han sidder med pen og et tomt papir. Rundt på
skrivebordet ligger der kuverter, ikke kun et par, men flere stakke, de er alle
adresseret med denne her krøllede og snørklet skrift, Nora står der. Han
skriver Nora på det tomme papir, men snart rækker lyset ikke mere. Lyset
brænder snart ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar