Et Dukkehjem

FJERDE AKT

(samme stue. Thorvald sidder og mutter alene, i den kolde og moerke stue. Kun et lys, som kun er en stump, har en flamme. Skæret danser, som lyset sku gaa ud naar som helst.)

HELMER (et suk slipper mellem læberne) Hvorfor? Hvor kunde hun forlade mig, min lille lærkefugl. Helt alene, kun vore børn og mig. Det er en tragedie. (hans hænder ryster af bekymrelse) Jeg maa efter hende, men jeg kan jo ikke lade børnene alene, ikke nu, hvor deres kjære mor har forladt og draget ud. Barnepigen! Hun kan tar sig af vore kjære børn, men sån et stor ansvar er meget, hvis også jeg drar ud. Nej! Jeg maa blive! fastsiddende her i huset maa jeg vær. Børnene kan ikke miste begge deres forældre, ikke i en tid som denne. De har brug for mig. Jeg har pligter og ansvar, jeg kan ikke dra udd og lede efter hende, naar hun bar forlaer os uden vider. (Thorvald reiser sig og bevæer sig mod deres værelse) Hun maa klarer sig selv sier jeg, hende kan jeg ikke ta mig af mere. (Han ligger sig til bero i den kolde seng, som engang var deres.) Jeg har et ansvar og det er ikke hende mere.

Af Annika La Cour 3.d