torsdag den 1. november 2012


Et dukkehjem

Nora lukkede døren bag sig og trak sin frakke godt op om ørene, da det stadig var bidende koldt uden for porten. Hun gik langsomt hen over brostenene og kunne kun tænke på de sidste ord, som så håbefuldt kom ud af Thorvalds mund. Havde han virkelig ment det? eller var det bare endnu et spil for galleriet.
Det ringede på Fru Lindes dør. Selvom hun lige havde lagt sig til rette, var hun ikke længe om at springe i morgenkåben og stå i døren få sekunder efter. Hun åbnede døren og mødte Nora med et blik der bød hende velkommen ind i varmen.
Ind i varmen til en ny begyndelse af hendes nye liv.
De to piger satte sig i sofaen, hvorefter Fru Linde hentede to kopper med brændende varm kaffe og et tæppe, som Nora kunne varme sig på.
Efter Nora havde forklaret hele situationen, gav fru Linde hende lov til at sove på sofaen indtil næste morgen, hvor Nora havde planer om at rejse hjem til hendes barndomshjem.
Da viseren på det gamle ur slog syv næste morgen, vågnede Nora. Efter en lang og betænksom nat var Nora ikke i det bedste humør, men tanken om at hun var fri og ikke længere bundet gav hende lykke til resten af dagen. Fru Linde kom ind i stuen hvorefter hun spurgte Nora om hun havde sovet tilfredsstillende, trods de dårlige forhold på sofaen. Nora svarede ja, og viste sin taknemmelighed overfor sin veninde. Nora havde jo trods alt forstyrret hende sent om aftenen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar