(Efter Nora har besøgt fru. Linde og fortalt hende om sin situation, beslutter hun sig for at rejse ud i verden. Nora sidder i toget)

Manden overfor hende: ”Hvor skal De så hen frue?”

Nora: ”Jeg har atter ikke besluttet mig endnu. Jeg har altid godt kunne tænke mig at besøge Sønderjylland, det skulle være et så dejligt og fredfuldt sted.”

Manden overfor: ”hvordan kan det være du rejser uden din mand frue?”

Nora: ”Jeg kan sagtes sørge for mig selv, Min mand passer nemlig børn og hus”  

Manden overfor ser forbløffet på hende, han skal lige til at sige noget, men holder inde.
Nora: ” Jeg er gået fra Thorvald min mand.”

Manden overfor: ” jamen De sagde han passede børn og hus?”

Nora: Det er kun indtil at Thorvald indser hvor meget jeg har betydet.”

(Manden ser overrasket og spørgende på Nora)

Manden over: ” Jamen… hmm…”

(Nora springer op i sædet)

Nora: Jeg tænker hele tiden på mine dejlige børn. Ååhh, de er så dejlige.”

Manden overfor: ”Hvorfor rejser du så væk?”

Nora: ”Jeg måtte ikke passe dem alligevel. Men jeg skal nok komme til at passe dem igen. Når først Thorvald angrer, så vender jeg hjem.”

Manden overfor: ”Hvordan kan De være så sikker på at han gør det frue?”

(Nora ser stirrende på manden)

Nora: Det vil han bestemt. I 8 år har jeg passet og plejet ham og børnene. I 8 år har jeg ventet på det vidunderlige.”

Manden overfor: ”Jamen, han havde sikkert en god grund frue.”

Nora: ”Det eneste jeg er skyldig i er at jeg har passet og plejet min familie Hr.”